Fysiurgisk massage

Giv dig selv en en pause fra hverdagen. Få en fysiurgisk massage.

På siden her kan du læse om den fysiurgiske massage og alle dens fordele. Jeg fortæller dig både, hvornår og hvorfor en fysiurgisk massage kan være det rigtige for dig. Men jeg fortæller også om, hvordan selve massagen foregår.

Få velvære og balance i krop og sjæl med en fysiurgisk massage.

Hvorfor få en fysiurgisk massage? Svaret er simpelt. Fordi en fysiurgisk massage skaber velvære og balance i både krop og sjæl. Mine klienter bruger massagen som en pause fra en ofte stressende hverdag.
Derudover har massagen en positiv effekt på dit nervesystem og din hormonbalance. Under massagen øges omsorgshormonet oxytocin nemlig, og stress forlader kroppen.

Fysiurgisk massage som forebyggelse

Fysiurgisk massage er ikke kun en god idé, hvis du oplever spændinger. Faktisk kan du også med fordel bruge det forebyggende. Hvis du vel og mærke bliver masseret regelmæssigt. På den måde kan du komme smerter i lænd, ryg og nakke i forkøbet. Samtidig kan regelmæssig massage styrke dit immunforsvar samt modvirke hovedpine og træthed.

Dybdegående og afslappende behandling.

Vi starter altid med at tage en snak om dig og dine behov. Vi snakker om, hvordan du har det i din krop – lige nu. Og så bliver det udgangspunktet for massagen.

dybdegående massage
Dybdegående afslappende behandling hos Naturterapeut

Massagen foregår på den måde, at jeg gennemarbejder musklerne fra deres udspring til deres hæftning. På den måde kan jeg øge gennemstrømningen af blod og løsne op for de ophobede affaldsstoffer, der måtte være. Massagen er dybdegående, så jeg kan løsne op for de spændinger, du måtte have i kroppen og hjælpe muskler, som er overbelastede. Derfor føler mine klienter sig afslappede i både krop og sind efter massagen. Du vil føle dig dejligt træt efter behandlingen.